Jeg kan godt lide at udfordre mig selv lidt med lange, hårde bakker, når jeg cykler. Jeg har derfor kigget lidt efter de længste, stejleste, største og hårdeste bakker i Danmark. Her er hvad jeg fandt ud.

Jeg har fundet to rigtig gode sites, som du kan bruge som udgangspunkt for at planlægge din rute, hvis du går efter at få så mange højdemeter i benene som muligt i Danmark. Der er faktisk mange stejler bakker rundt omkring i Danmark - og mange af de stejleste bakker ligger omkring Vejle.

Danmarks største bakker på cykel - climbs.dk

Climbs.dk har samlet de fleste asfalterede bakker i Danmark. Alle bakkerne er målt - og du kan finde de skarpeste stigninger. Forfatteren går især op i antallet af højdemeter fra bund til top.

Ofte beskrives en bakke primært ved sin maksimale stigningsprocent. Jeg synes ikke, dette siger meget om bakken som helhed. Det vigtigste mål for mig er antallet af højdemeter fra bund til top. Dette mål kan alene klacificere bakken: Jo flere højdemeter, des større er bakken. Hverken længde eller stigningsprocent kan alene beskrive bakken. Kombineres længde og maksimal stigningsprocent kan dette give et helt forkert billede, hvis en lang bakke har et kort, men meget stejl stykke.

Jens, climbs.dk

Du kan finde alle toppene som Waypoints, som du kan downloade til din cykelcomputer eller GPS, og der er også en række ruter på sitet.

Allerede på forsiden præsenteres du for listen, og man bliver øjeblikkeligt inspireret til at springe på cyklen eller tage løbeskoene på og gå i gang med nogle af stigningerne.

Hårdeste og stejleste bakker fra Danske Bjerge

Danske Bjerge er et forunderligt lille site. På sitet kan du finde de hårdeste og stejleste bakker. Du kan lære om, hvorfor bakkerne overhovedet er opstået.

Min bakke-interesse har udviklet sig over flere år. Den startede vel i barndommen med sommerferierne til Norge, hvor synet af selv den mindste fjeldtop vakte min eventyrlyst. Senere blev jeg fascineret af stigninger og stigningsprocenter, når der var cykelsport i tv. Men efterhånden som jeg blev tiltrukket af forskellige former for konditionstræning, blev det relevant at se på, hvilket terræn de hjemlige himmelstrøg har at byde på. Fysisk aktivitet i kuperet landskab giver nemlig både udfordringer og god variation, hvilket er super værdifuldt for enhver træning. Bakke-interessen handler dog også om at finde og opleve steder ud fra en anden tilgang end den, man typisk bliver spist af med i en turistbrochure. Et højdedrag kan i sig selv være en seværdighed.

Jacob T. Johansen - danskebjerge.dk

Danskebjerge.dk har også artikler om, at man ikke ukritisk kan stole på GPS-urets højdeangivelser.

Danmarks hårdeste cykelbakker fra VisitVejle

VisitVejle beskriver 16 cykelruter som bringer dig rundt på Vejles kendte stigninger i et yderst kuperet terræn. Du kan læse om ruterne, og du kan downloade GPS-tracks af de forskellige ruter. Ruterne har meget forskellige sværhedsgrader, og der er helt sikkert noget for alle.

Ruterne er placeret i hele Vejle Kommune. Ud over en VisitVejle superrute på 35 km i og omkring Vejle, har Jelling, Børkop, Give og Egtved fået sin egen superrute. Der er også mere krævende superruter på 230 km (3000 højdemeter), 150 km (2000 højdemeter), 110 km (1500 højdemeter) og 65 km (1000 højdemeter). Med ruternes meget forskellige sværhedsgrader er der noget for alle.

VisitVejle

Udfordringen

Så er det bare at få planlagt din tur. Hvor mange højdemeter kan du få i benene på en tur?

Referencer

Danske Bjerge

Danske Bjerge

Danmarks bjerge. Fra det laveste til det højeste punkt er en utrolig flot og oplysende bog med over 500 farverige fotos. Bogen giver en indsigt i landets 117 bjerge, fra Harehøj på 3 meter til Danmarks højeste punkt, Møllehøj. Hvert bjerg er beskrevet med historiske oplysninger, fakta og lokale anekdoter, som gør bogen hyggelig, underholdende oplysende at læse i.

Læs mere

Skriv en kommentar