Danmarks Nationale Cykelruter: Hvor finder jeg kort [2020]?

I Danmark findes der et unikt netværk af cykelruter på 3.500 km, som består af 11 nationale cykelruter. Disse cykelstier forbinder alle dele af landet fra syd til nord og fra øst til vest og cykelrundture. Vi beskriver her de nationale cykelruter, og hvordan du finder kort til cykelruterne.

Tre typer af nationale cykelruter

De nationale cykelruter kan inddeles i forskellige kategorier alt efter, hvordan de forbinder Danmark.

Nord-sydgående ruter

  • Nationalrute 1: Vestkystruten, der følger Jyllands vestkyst
  • Nationalrute 3: Hærvejen, der går op gennem Jylland
  • Nationalrute 5: Østkystruten, der følger Jyllands østkyst
  • Nationalrute 7: fra Sjællands Odde til Rødby Havn
  • Nationalrute 9: fra Helsingør til Gedser

Øst-vestgående ruter, der alle ender i København:

  • Nationalrute 2: fra Hanstholm til København
  • Nationalrute 4: fra Søndervig til København
  • Nationalrute 6: fra Esbjerg til København

Rundture

  • Nationalrute 8, Østersøruten – der har facon som et liggende ottetal og forbinder Syddanmarks øer og landsdele
  • Nationalrute 10, Bornholm Rundt – der følger kyststækningen hele øen rundt
  • Nationalrute 12, Limfjordsruten – der følger Limfjordens syd- og nordlige bredder fra Hals i Øst til Thyborøn i vest

Oversigt over de nationale cykelruter

Navn Længde Asfalt Kommentar  
N1 Vestkystruten 560 km 70 % Rudbøl - Skagen
N2 Hanstholm-København 420 km 80 %  
N3 Hærvejsruten 450 km 78 % Padborg - Frederikshavn
N4 Søndervig-København 310 km 90 % Omlagt i 2019. Løber nu over Samsø i stedet for den nedlagte færgerute Aarhus - Kalundborg.
N5 Østkystruten 650 km 90 % Sønderborg - Skagen
N6 Esbjerg-København 330 km 92 %  
N7 Sjællands Odde-Rødbyhavn 240 km 90 %  
N8 Østersøruten 840 km 95 % En omlægning og udvidelse af Sydhavsruten (360 km)
N9 Helsingør-Gedser 290 km 92 %  
N10 Bornholm Rundt 105 km 90 %  
N12 Limfjordsruten 610 km 90 % Rundtur omkring Limfjorden

Rutebeskrivelser af de nationale cykelruter

Vi har beskrevet de nationale cykelruter her:

National Rute 02: Ebeltoft - Viborg

4 minutters læsning

På denne del af den nationale cykelrute 2 oplever vi alt fra strand og herregårdslandskaber til skovtætte ådale og lynghedearealer. Den varierede rute forbin...

Kort over de nationale cykelruter

Det er rigtig godt at have et detaljeret cykelkort, når du tager på cykeltur på de nationale cykelruter. Du kan få et overblik over de nationale cykelruter på Vejdirektoratets side.

Selvom ruterne er godt skiltede, så vil man alligevel cykle ind i steder, hvor man kan blive i tvivl.

Hvilket cykelkort du skal bruge til de nationale cykelruter afhænger naturligvis af, hvilken rute du gerne vil cykle.

Forlaget Estebauer producerer en serie af cykelkort Bikeline*, hvor et par af kortene dækker udvalgte danske nationale cykelruter.

Bikelines kort dækker fire af de 11 nationale cykelruter. Kortbøgerne sælges fra Nordisk Korthandel* og dækker Nationalrute 1 Vestkystruten, Nationalrute 3: Hærvejsruten, Nationalrute 8: Østersøruten og i nogen udstrækning Nationalrute 9: Helsingør-Gedser.

Nationalrute 1: Vestkystruten. Nordseeküsten-Radweg Teil 4 - Tønder til Skagen

Nationalrute 1: Vestkystruten. Nordseeküsten-Radweg Teil 4 - Tønder til Skagen

Vestkystruten er en del af den internationale cykelrute Eurovelo 12 Nordsøcykelruten. Vestkystruten er i alt 560 km langs Vestkysten, men er altså en del ef en international cykelrute på i alt 5.942 km.

Tjek prisen*

Kort over Hærvejen - Heerweg/Ochsenweg (von Viborg nach Hamburg)

Nationalrute 3: Hærvejsruten. Heerweg/Ochsenweg (von Viborg nach Hamburg)

Hærvejen er flere hundrede kilometer vandre- og cykelrute, der løber på langs ned gennem Jylland. Dette cykelkort er virkelig godt og detaljeret, selvom det er på tysk.

Tjek prisen*

Kort over Nationalrute 8. Der Ostsee-Radweg - Dänemark

Nationalrute 8: Østersøruten. Der Ostsee-Radweg - Dänemark

Kortbogen dækker Nationalrute 8 - Østersøruten. En cykeltur gennem Danmarks smukkeste landskaber fra Lillebælt, det sydlige Fyn, det åbne land på Lolland-Falster og de imponerende kridt klipper på Møn. En ting er sikkert, den smukke og varierede natur og det rige kulturlandskab vil gøre din cykelferie langs den danske Østersørute til en uforglemmelig oplevelse.

Tjek prisen*

Kort over National cykelrute 9 - Radfernweg Berlin - Kopenhagen

National cykelrute 9. Radfernweg Berlin - Kopenhagen

Der er et sammenfald mellem Nationalrute 9 fra Helsingør til Gedser og den internationale cykelrute ‘København-Berlin’ på det meste af strækningen mellem København og Gedser. Hvis du også vil cykle fra Helsingør til København, kan du supplere med dette cykelkort*.

Tjek prisen*

Værd at vide om Bikelines cykelkort

  • Teksterne i Bikelines kortbøger er på tysk, men kortene er alligevel lette at bruge. På selve kortene er der jo ikke tekst, men her skal du aflæse vejene og landskabet.
  • I detaljeringsgrad udmærker kortene sig virkelig. Du får oplysninger om rutens underlag, seværdigheder undervejs, højdeprofiler, hvor langt der er mellem tingene, overnatningsmuligheder.
  • Kortene passer perfekt ned i de fleste cykelkortholdere. De er lavet i et aflangt format med spiralryg, og derfor går de ikke i stykker så let som kort, der skal foldes ind og ud. Papiret er også vandfast, hvilket er en kæmpe fordel med vores lidt uforudsigelige sommervejr.

Hvis du foretrækker kort skrevet på dansk, så har jeg skrevet en guide til de bedste cykelkort over Danmark.

Nationalrute 1: Vestkystruten. Nordseeküsten-Radweg Teil 4 - Tønder til Skagen Kort over Hærvejen - Heerweg/Ochsenweg (von Viborg nach Hamburg) Kort over Nationalrute 8. Der Ostsee-Radweg - Dänemark Kort over National cykelrute 9 - Radfernweg Berlin - Kopenhagen