At cykle er for mange ikke blot en form for transport, men en form for frihed. En frihed der giver plads til at koble fra vante rammer og faste pladser, og en chance for at komme ud og opleve helt nye landskaber, i et ellers velkendt land.
Nøglen til en uforglemmelig oplevelse på en cykeltur er: Planlægning og evnen til spontant at ændre planer.
Ud i det blå og lad os se hvad skæbnen bringer. Det kan være opskriften på en super cykeltur. De fleste har det dog bedst med et minimum af planlægning, og det kan være en fordel af tegne cykelruten ind på f.eks. en app eller et kort inden afgang.
At planlægge sin cykelrute kan også være en rigtig hyggelig del af det at tage på tur, og hvis I er flere der skal på cykelferie sammen, så bred kortet ud på køkkenbordet og snak om tingene. Lad jer inspirere og husk at sæt jer lidt ind i de muligheder, der ligger i nærheden af cykelruten. Det er så ærgerligt at køre forbi et smukt sted eller en spændende udstilling, bare fordi man ikke vidste, at den fandtes.
I denne artikel får du vores bedste råd og anbefalinger, til når du skal planlægge en cykelrute, samt gode tips til hvor i landet du finder Danmarks bedste cykelruter.
1. Afstem forventningerne
Snak om, hvad I vil have ud af ferien – før I tager af sted. Tænk over turlængder, ter ræner, overnatningsmuligheder, bagage mængde og seværdigheder. Og vær sikker på at I er enige om, om cykelturens væsentligste mål er præstationen eller de oplevelser, der ligger undervejs.
2. Vær realistisk!
Vælg område og turlængde efter kørelyst og kondition. Ikke alle har lige gode ben hver dag, så der skal altid være kortere mellem overnatningsstederne, end det i højst kan køre. For mange er turen kun en succes hvis man har tilbagelagt 100 km eller mere pr. dag, for andre er det nok bare at være et nyt sted.
3. Start cykeltræningen før turen
Træn før ferien, så I kommer i form og lærer hinandens begrænsninger at kende. Kør et par endagsture og gerne en weekendtur, hvor tasker og andet udstyr afprøves.
4. Pak cyklen rigtigt
For meget bagage på cyklen gør bakkerne hårdere. Tag kun det nødvendige med og pak altid i cykeltasker, så tyngden placeres lavt på cyklen.
5. Husk at stå af cyklen undervejs
Gør som de professionelle: Planlæg hvile dage, hvor I laver noget andet end at træde i pedalerne. Tag til stranden, på museum, på bondegårdsbesøg eller…
6. Følg en plan til du lægger en ny
Læg ikke for mange faste planer. Undersøg hellere mulighederne og vælg til og fra undervejs. Vær klar til at improvisere. Værelser kan afbestilles, og cykelruter kan lægges om, så der bliver tid til at nyde livet. Planen må aldrig blive en sur pligt.
Tjekliste for planlægning af cykelrute
- Fastsæt mål for turen cykelturen
- Planlæg cykelruten i store træk
- Anskaf gode cykelkort - læs mere om det bedste cykelkort til Danmark
- Hvad skal med - og hvem skal bære det?
- Bestil evt. overnatning, fx AirBnb
- Reserver evt. plads til cyklen i et tog eller bus til ud- og hjemrejse
- Anskaf nyt udstyr i god tid og prøv det af før ferien - tjek vores samarbejdspartnere.
- Kør et par træningsture
- Gi’ cyklerne et grundigt eftersyn
- Pak dagen før og kør en prøvetur
Populære cykelruter i Danmark
At tage på en cykeltur i Danmark er oplagt med vores mange fantastiske danske cykelruter. Du kan vælge nationale cykelruter og regionalruterne. Der er mange steder, der der inviterer på oplevelser i det uendelige. Ruterne er spredt udover hele landet – fra cykelruter i Vestjylland og Østjylland til Nordsjælland, Fyn og Bornholm.
Der er gode muligheder for at tage sin cykel med i toget.
- Vestkystruten (Cykelrute 1)
- Nordkystcykelstien (Cykelrute 47)
- Fjordstien (Cykelrute 40)
- Hillerød til Tisvildeleje (Cykelrute 32)
- Nyborg-Faaborg (Cykelrute 51)
- Østkystruten (Cykelrute 5)
- Østersøruten (Cykelrute 8)
- Silkeborg-Randers (Cykelrute 29)
- Søndervig - København (Cykelrute 4)
- Esbjerg - København (Cykelrute 6)
- Gendarmstien
- Bryrupbanestien (Cykelrute 31)
Skriv en kommentar