En god nats søvn giver ny energi, men hvor skal I overnatte? Hotelsenge er magelige, men det løber hurtigt op, hvis hele familien skal med. Camping koster mindre, men giver mere bagage. Og så er der alle de andre muligheder…
I telt under stjernerne
For mange er cykelferie lig med overnatning under åben himmel, madlavning over bål og lange lyse aftener tæt på naturen. Det er fristende at slå lejr for natten ved skov eller strand. Men i Danmark må man kun slå telt op på offentlige steder, hvis stedet officielt er markeret som teltplads. På privat grund kan man campere, hvis man har fået lov af ejeren.
Campingpladser
Danmark har ca. 500 campingpladser. Kør efter campingsymbolet på vejskilte og cykel kort. Mange campingpladser har områder for lette campister som cykelferiefolket, og et lille telt kan næsten altid klemmes ind. Overnatning kræver campingpas – køb det evt. på pladsen.
Enkle og billige teltpladser
På mere end 800 primitive teltpladser kan friluftsfolket overnatte for højst 15 kr. pr. person. De fleste pladser har bålplads og adgang til vand og toilet. Man er velkommen på cykel og til fods. Og til en del pladser sejlende eller ridende. Biler har ikke adgang.
Teltpladserne er sjældent skiltet til ad offent lig vej. Find dem i bogen “Overnatning i det fri”, som kan købes hos Dansk Cyklist For bund, boghandlere og turistbureauer. Eller find dem på www.friluftskortet.dk
En god seng at sove i Ikke alle finder campinglivet lige charmeren de. Heldigvis er der mange andre overnat ningsmuligheder for feriecyklisten.
AirBnb
På AirBnb* er det let at finde billige overnatningsmuligheder. Hvis du bruger mit link* til at skrive dig op, så får du endda op til 200 kroner på din første overnatning.
Få 200 DKK til overnatning på AirBnb*
Vandrerhjem
På de 100 danske vandrerhjem kan I sove godt til en rimelig pris. Det er billigst med vandrerhjemskort, som købes på stedet. Så koster en nat på et fællesværelse højest 120 kr. Typisk kan man leje linned og købe morgenmad på vandrerhjemmene. Bestil i god tid i højsæsonen.
Bed&Breakfast Mere end 350 steder i landet kan man overnatte på Bed&Breakfast. Det er enkle værelser hos private, hvor sengen er redt, og der serveres fælles morgenmad for gæsterne.
Fra gård til gård
Mange danske bondegårde tilbyder over natning - fra camping til leje af værelser eller små huse. Ofte ligger næste gård med overnatning inden for en dagsrejse på cykel. Det anbefales at bestille overnatning på gården i forvejen.
Hoteller, hytter og meget andet
Over hele landet findes mange andre typer overnatning end dem, vi beskriver ovenfor. Fra hoteller, kroer og sommerhuse til hytter, Sleep-Ins, ølejre og meget mere.
Kvalitetsmærkede overnatningssteder
VisitDenmark har samlet mulighederne fra A-Z. Flere overnatningssteder lever op til kravene i Cycling Denmarks mærkningsord ning. Dermed er det blevet lettere for cyklister at finde frem til de overnatningssteder, som har specialiseret sig i disse gæsters behov. Læs mere på: [www.visitdenmark.com/cycling]
Få 200 DKK til overnatning på AirBnb*
Skriv en kommentar