Ruten fører os forbi dejlige sandstrande, hvor badetøjet næsten skal vises frem. Vi passerer tæt på områdets største sø, hvor der er mange muligheder for vandreture. Vi kører gennem hyggelige små landsbyer og i det hele taget gennem et dejligt naturrigt område.
Kort efter første tråd i pedalerne følges national cykelrute 5, som fører forbi de indbydende og børnevenlige strande i Hvidbjerg og Høll, hvor badevandet er af høj kvalitet. I Høll er der masser af mulighed for at proviantere til turen. Herfra fortsættes på cykelrute 5, indtil vi krydser regional rute 58, som fører os ind i landet og sydom Rands Fjord.
I følger rute 58 hele vejen sydom Rands Fjord. Flere steder langs fjorden er der mulighed for at stoppe ind ved markerede parkeringspladser, hvor der ofte er osptillet borde og bænke, som indbyder til at nyde en medbragt picnic. Der er flere markerede naturstier gennem den varierede natur til skønne udsigtspunkter omkring fjorden. Ved flere af P-pladserne kan vi finde en lokal folder med inspiration til vandreture ind i området.
Vi følger cykelrute 58 indtil vi har mulighed for at køre nordpå via regional rute 57. Vi kører igennem den lille hyggelige landsby, Brøndsted, hvor gårdene ligger langs vejen, som de gjorde overalt inden udstykningen i 1700-tallet. Fra Brøndsted fortsætter vi nordpå for at køre vest om Børkop. I Børkop er der masser af muligheder for at handle, besøge den lokale svømmehal, nyde Børkop Vandmølle eller blive oplyst på det lokalhistoriske museum, Farbror Svends Samling.
Efter Børkop kører vi via de små hyggelige byer Andkær og Sellerup til Brejning. I Brejning kan vi med fordel køre lidt fra ruten for at nyde området omkring lystbådehavnen og stranden, eller gå en tur omkring Comwell Kellers Park hotellet, hvor man heller ikke kan undgå at blive fristet til at slappe af i deres spa.
Efter Brejning fortsætter vi sydpå og kører nordom Gårslev, hvor man kan lave en afstikker til Gårslev Kirke, som har en rigt udsmykket altertavle og en prædikestol med en lydhimmel fra 1600-tallet, inden vi er tilbage ved udgangspunktet for en dejlig cykeltur.
Hvis du gerne vil medbringe et godt cykelkort, når du skal køre ruten, så husk at tjekke vores guide til at vælge det rigtige cykelkort over Danmark.
Distance: 33 km
Asfalt: 33 km
Grusveje og stier: 0 km
Relaterede cykelruter og cykelture
Hagen Strand og langs fjorden til Vejle
En dejlig rute forbi flere sandstrande, tæt på områdets største sø, gennem landsbyer, det lange udsyn i åbne landskaber og et med skønne naturområder.
Hagen Strand - Den lille kysttur og Rands Fjord
Et udvalg af dejlige sandstrande og flere afmærkede vandreture gennem varieret natur.
Skriv en kommentar