En dejlig rute forbi flere sandstrande, tæt på områdets største sø, gennem landsbyer, det lange udsyn i åbne landskaber og et med skønne naturområder. Ruten vender tæt på det hyggelige centrum i Vejle og fortsætter i overgangen mellem fjord og stejle bøgeskove inden den for en kort bemærkning skærer gennem skoven for igen at få vind i håret ved fjorden og mulighed for at nyde livet ved en hyggelig lystbådehavn inden de sidste tråd i ind i landet. En smule af ruten gennem skoven er på grusvej.
Vi kører ikke langt på den nationale cykelrute 5, inden vi skal tage stilling til, om du vil besøge den dramatiske strand i Hvidbjerg som starter 27 meter over havet eller den brede, indbydende fladstrand ved Høll, hvor der er der flere muligheder for at proviantere lidt hurtige kulhydrater til resten af den lange tur.
Strandene i området er børnevenlige og med god vandkvalitet.
Herefter forsætter ruten lidt ind i landet og ved den meget trafikkerede motortrafikvej mellem Vejle og Fredericia skal vi på den anden side af vejen finde den regionale rute 57 som kører nord om Rands Fjord mod Vejle.
Ruten indtil Vejle skærer gennem Skærupdalen og følger de mindre vejes krumninger og vi bliver ført gennem åbne landskaber, hyggelige landsbyer og dejlige naturområder.
Der er mulighed for at strække benene med en af de mange afmærkede gåture ved Rands Fjord, som er en inddæmmet ferskvandssø med et rigt fugleliv. Fortsæt derefter langs ruten, hvor vi bl.a. kommer igennem Brøndsted, hvor gårdene stadig ligger helt op til vejen, som det var almindeligt inden udstykningen i 1700-tallet. Herfra fortsætter ruten forbi Børkop, hvor der i centrum er masser af muligheder for at handle. I Børkop er vandmøllen og ‘Farbror Svends Samling’ også et besøg værd.
Efter Børkop kan vi gøre os klar til et længere stræk på cyklen ind mod Vejle, som vi rammer fra sydsiden og bliver ført gennem Sønderskoven, hvor det især for barnlige sjæle godt kan betale sig at gå på opdagelse for at finde skovlegepladsen. Herfra er der ikke langt til gågaden i Vejle, hvor der er masser af butikker, museer og hyggelige caféer.
Fra Vejle centrum skal vi igen finde den nationale rute 5, som følger sydsiden af fjorden. I starter med at køre igennem et lille industrikvarter og kører mod en flot udsigt til motorvejsbroen over Vejle Fjord. Ikke langt ude af denne vej er der kun lige plads til vejen mellem fjorden og de stejle skrænter beklædt med bøgetræer.
Vi sparer lidt på kræfterne og holder måske en pause ved ishuset ved Ibæk og skifter ned i gear. Herefter går ruten nemlig gennem hårnålesving op igennem Munkebjergskoven og op mod Hotel Munkebjerg, hvor I kan nyde en velfortjent gourmetfrokost på deres træterasse, som ligger 92 meter over havets overflade. Herfra kan vi også gå på opdagelse i den meget frodige bøgeskov med mange afmærkede og noget kuperede ruter.
Efter Munkebjerg Hotel fortsættes af lidt fladere vej, inden det igen går nedad mod fjorden på grusvej i skygge fra skoven. Den nationale rute 5 følges stadig mod Andkær Vig, hvor det godt kan betale sig at holde et kort stop og gå ud på Holtser Hage og bare nyde den blændende udsigt over fjorden. Hold ikke mindst pause for at opbygge lidt appetit, inden turen fortsættes mod Sellerup Strand, hvor mange vælger at nyde udsigten, mens de stiller lækkersulten i en af de mange dessertpandekager, der sælges fra Pandekagehuset.
Godt mætte og efterhånden godt brugte af det kuperede terræn forsætter turen mod Brejning, hvor vi kan nyde livet på marinaen, ved stranden eller lade os friste af ren, uforfalsket afslapning på Comwell Keller Park og Spa. Her kan vi også starte en gåtur i Brejning fra den gamle befæstningsvold fra vikingetiden, Trindhøj.
Efter Brejning følges fortsat den nationale cykelrute 5 tæt forbi Gårslev, hvor vi kan tage en afstikker til Gårslev Kirke, der kan byde på en rigt udsmykket altertavle. Langs den sidste del af ruten kan der flere steder langs vejen om sommeren købes fx hjemmeavlede jordbær, ærter og kartofler.
Hvis du gerne vil medbringe et godt cykelkort, når du skal køre ruten, så husk at tjekke vores guide til at vælge det rigtige cykelkort over Danmark.
Distance: 46 km
Asfalt: 46 km
Grusveje og stier: 0 km
Relaterede cykelruter og cykelture
Hagen Strand - Landsbyidyl og Rands Fjord
Ruten fører os forbi dejlige sandstrande, hvor badetøjet næsten skal vises frem. Vi passerer tæt på områdets største sø, hvor der er mange muligheder for van...
Hagen Strand - Den lille kysttur og Rands Fjord
Et udvalg af dejlige sandstrande og flere afmærkede vandreture gennem varieret natur.
Skriv en kommentar