Cykling og cykelture er en fantastisk motionsform, men når du cykler så sidder du også lang tid i en nogenlunde fastlåst stilling. Det kan skabe ømhed i nakken, lænden, hofterne og benene.

Jeg har gode erfaringer med at strække ud efter cykling og mine cykelture. Det får mig til at føle, at kroppen er mindre spændt og jeg føler mere frihed i kroppen. Der er skrevet meget vrøvl om udstrækning rundt omkring, men på motionsplan.dk kan du læse dybdegående om effekten af udstrækning og udspænding i en komplet guide.

Kort om udstrækning for cykelryttere

  • Du kan både lave udstrækning og udspænding før og efter træning.
  • Du kan strække ud enten statisk eller dynamisk. Hvis du strækker ud før træning, så foretrækker jeg selv at lave det som dynamisk udstrækning.
  • Udstrækning og udspænding har effekt på den funktionelle range of motion uanset hvor lang tid, du holder strækket. Men at holde stræk mellem 15-30 sekunder giver formentlig en bedre effekt end kortere stræk.
  • Brug vejtrækningen til at komme godt ud i strækket. Når du bruger vejtrækningen, så slapper kroppen bedre af, og smerterne forsvinder.
  • Hvis du gerne vil være smidigere, så skal du strække ud ofte. Hvis det bare er for at få fornemmelsen af frihed i kroppen, så virker hvert stræk rigtig godt.

Eksempler på udstrækningsøvelser efter cykling

Aktiv Træning deler seks gode stræk for cykelryttere, og Bikeoptimize deler 4 hurtige stræk, som du kan lave efter din cykeltur.

Desuden har jeg delt en masse eksempler på øvelser til udstrækning og udspænding på motionsplan.dk

Yoga efter cykling og cykelturen

Når du har haft en lang tur i sadlen, så kan du også overveje at lave forskellige yoga-flows. På motionsplan.dk har jeg beskrevet De fem tibetanere og Solhilsen A og B. Jeg har selv rigtig gode erfaringer med at lave yoga og udstrækning i forbindelse med cykling.

Jeg føler mig meget mere fri i kroppen og afspændt i muskulaturen. Det er særligt ryggen som jeg godt synes, jeg kan blive lidt træt og øm i efter en lang cykeltur. Det løsner de to yogaserier rigtig godt op. Efter en lang (foroverbøjet) tur på cyklen er det helt sikkert en fin ide at få kroppen rettet lidt den anden vej.