Denne delrute af national cykelrute 2 starter i Nykøbing og går tværs over Mors mod Vildsund og Hanstholm.
Allerede i Tødsø bør du vælge at køre mod Bjergby og Flade, hvor vi kan opleve den 60 m høje Hanklit med en fantastisk udsigt ud over Thisted Bredning og Nordmors. I Flade ligger den fredede Salgjerhøj, som er det højeste punkt på Mors. Der er fine vandre ture i området.
Turen går tilbage på national cykelrute 2 til Sundby på Mors, hvor man følger A26 over Vildsundbroen. Ruten fører ad mindre veje igennem Sundby Thy til udkanten af Snedsted. Herfra følger ruten Thybanen (jernbane) som krydses flere gange. På turen igennem Sjørring passerer vi Sjørring Volde som er Thys største voldsted. Turen går nu stik nord igennem Vandet Klitplantage og forbi Vandet Sø.
Ruten fortsætter som sti rundt om Nors sø og udkanten af Nors. På nordsiden af Nors sø, lige inden vi kører ind i Tved Klitplantage, kan det anbefales at fortsætte ligeud ca. 1 km til P-pladsen, hvor der er adgang til det 56 m høje Isbjerg som byder på en storslået udsigt ud over Hanstholm Vildtreservat.
Tilbage på ruten fortsætter vi ad stier til Sårup. Her må man ikke snyde sig selv for turen op i fugletårnet syd for Sårup. Der er afmærkede stier til tårnet, og Skov og Naturstyrelsen har udgivet en pjece om Tved Klitplantage. Kommer du uden for fredningstiden (15/7 - 1/4) kunne du prøve at finde ud til Blegsø. Vær opmærksom på at al færdsel i vådområderne er forbudt hele året.
Fra Sårup er ruten igen på asfalt helt til Hanstholm. Hanstholm er en af Danmarks driftigste fiskeri- og tansporthavne. Der afgår adskillige færgeruter både til Norge og andre destinationer. Hvis man er interesseret i Anden Verdenskrig er Museumscenter Hanstholm absolut et besøg værd. Museet er beliggende i Nordeuropas største bunkeranlæg bygget af Tysklands Wehrmacht. Anlægget rummede fire stk. 38 cm kanoner, der kunne skyde 55 km.
Seværdigheder National Rute 02: Nykøbing - Hanstholm (delforløb 3)
- Hanklit
- Salgerhøj
- Sjørring Volde
- Isbjerg
- Blegsø
- Museumscenter Hanstholm
Kort over National Rute 02: Nykøbing - Hanstholm (delforløb 3)
Hvis du gerne vil medbringe et godt cykelkort, når du skal køre ruten, så husk at tjekke vores guide til at vælge det rigtige cykelkort over Danmark.
Distance: 65 km
Asfalt: 58 km
Grusveje og stier: 7 km
Relaterede cykelruter og cykelture
National Rute N2: Ebeltoft - Viborg
På denne del af den nationale cykelrute 2 oplever vi alt fra strand og herregårdslandskaber til skovtætte ådale og lynghedearealer. Den varierede rute forbin...
National Rute N2: Hanstholm - København
Du kan følge national cykelrute 2 420 kilometer fra Hanstholm til København. Det er en varieret tur gennem et typisk dansk landskab; landbrugsjord, små skove...
National Rute 02: Skive - Nykøbing (delforløb 2)
Et dejligt delforløb af national cykelrute 2 mellem Skive og Nykøbing. Ruten byder på masser af muligheder for afstikkere enten rundt i landskabet eller til ...
National Rute 02: Viborg - Skive (delforløb 1)
Denne del af national cykelrute 2 forbinder Viborg og Skive. Ruten bringer dig forbi et par interessante herregårde og smukke fjorde. Turen starter eller for...
Skriv en kommentar