Denne del af Hærvejsruten er kendetegnet ved et afvekslende landskab gennem ådale, hede- og plantageområder. Hærvejen er en af de historisk meget interessante cykelruter, og ruten var en vigtig transportvej lang tid før, cyklen blev opfundet.

Ruten går over Hald Ege og Dollerup, og den kører næsten parallelt med den regionale rute 21 til Skelhøje. Ruterne skilles midlertidigt omkring Hald Hovedgård, hvor du i laden kan se modeller af landskabet og få et indtryk af isens betydning for området og landskabet. Ikke så langt derfra på en odde ligger i Hald Sø ruinerne af en borg, der blev bygget af Viborgs sidste katolske biskop, Jørgen Friis. Dette område egner sig fortrinligt til at lege røvere og soldater eller bare nyde pausen i ro og mag. Herefter kan du nyde den fabelagtige udsigt langs Hald Sø op mod de lyngbeklædte hedearealer ved Dollerup Bakker. Heromkring er sveden måske begyndt at pible frem i det kuperede terræn. Hvis det bliver for varmt, kan du stille cyklen og følge en af vandreruterne i området.

Efter Dollerup og Skelhøje går turen mod Thorning. Denne strækning er især præget af plantager, og langs ruten kan du se mange gravhøje og hulveje. Alene i Havredal Plantage er der mere end 50 gravhøje fra stenalderen. Du kan jo se, hvor mange du kan finde. I Thorning kan du besøge det lille hyggelige Blicheregnens Museum, der er indrettet i præstegården i byen. Museet indeholder mange minder fra egnen, og fortæller om Steen Steensen Blichers tid som præst i byen fra 1819-1825. En stor del af hans forfatterskab er knyttet til egnen og vandreture på heden gav inspiration til hans mange tekster. Efter Thorning passerer vi Grathe Hede, som er beskrevet yderligere under regional rute 25.

Efter et langt, fladt stykke med hede og plantage kører du forbi den fredede Stenholt Skov. En af vandreruterne i skoven kan føre dig forbi Klosterlund Museum, som har fund fra Jyllands ældste bopladser. Du kan også blive på cyklen og fortsætte til Kragelund, hvor du ved kirken måske skimter inskriptionen “Også dig skal døden ramme” på en af stenstøtterne. Herfra går det mod Funder og den dybe smukke Funder Ådal.

En stejl nedkørsel fører mod et dambrug i bunden af dalen ved Funder Å. Efter nedkørslen får du brug for alle dine kræfter, når du skal op på højderyggen igen for at fortsætte på et længere relativt fladt stykke mod de enebærbevoksede lynglandskaber ved Skærbæk Plantage.

Naturen skifter igen karakter ved det fredede Vrads Sande; et område med klitter, lynghede, enebær og gyvel. Det kan være en glimrende ide at gøre ophold ved købmandshandelen i Vrads.

Der bydes på gratis kaffe og en hyggelig atomosfære. I købmandshandelen kan du få at vide om Vrads, at byen er et knudepunkt på Hærvejsruten, og at området omkring glimrer ved varieret natur og dyreliv.

Du kan sikkert også få flere oplysninger om den gamle veteranjernbane, der går mellem Vrads og Bryrup. Man kan nemlig tage en lille afstikker fra ruten og suse langs den nationale cykelrute 4 nedad mod Bryrup og tage toget opad den skrappe stigning mod Vrads igen, inden du fortsætter mod nye udfordringer på Hærvejsruten.

Kort før Torup kører du tæt forbi Rævsø, der er den vestlige af de fire Tingdalsøer. Tingdalsøerne er klarvandede, næringsfattige hedesøer, der hovedsageligt er omgivet af plantage og hede. Tidligere var denne søtype ret udbredt, men er nu næsten forsvundet pga. tilførsel af næringsstoffer og grøftning. Søerne er meget sårbare, og derfor må man ikke gå på bredderne af søen ligesom man ikke må bade, fiske eller sejle i søerne.

Hvis du trænger til lidt byliv er næste større by i nærheden af ruten Nr. Snede, som ligger omkring fire kilometer fra ruten. Ellers kan du forlade ruten lidt for at komme hen til den smukt beliggende Rørbæk Sø. Mellem Kulsø og Rørbæk Sø er der rigelig mulighed for rast, overnatning eller endda et slag minigolf, og du kan besøge den offentlige ejendom Ballesbækgård, der har en udstilling om områdets natur og masser af borde og bænke til et hvil og en madpakke.


Nr. Snede til Kollemorten

Efter Rørbæk Sø triller du videre sydover gennem terrænet ad den snoede grusvej mod Det Store Vandskel ved Tinnet Krat. Her kan du finde starten på Danmarks vandrigeste å, Skjern Å, og Danmarks længste å, Gudenåen. I dette område kan du også se de største sammenhængende egekrat i landet. Egekrattene er skabt fordi man huggede stammerne ned til bunden, hvorefter træerne dannede nye skud fra roden. Lige syd for Tinnet Krat ligger Margrethediget, der er en 150 meter lang forsvarsvold anlagt vinkelret på Hærvejen. Kong Frederik den 7. satte fredningsstenen i 1861, mens bonden, Per Limkaster, formanede kongen med ordene: “Di må fanden raspe mæ ætt gå å trej mi havrr nie”.

Efter en længere tur på grusvej, er der igen sikker asfalt under hjulene, mens du træder det sidste stykke op mod den højt beliggende Øster Nykirke og Sankt Peder helligkilde, som ligger overfor kirken. I dag er kilden dog ikke særligt indbydende. Beskrivelsen har ender i Nørre Kollemorten, men hvis du ikke er helt mørbanket fra dagens strabadser, kan du køre videre mod Givskud, hvor især Løveparken er et besøg værd.

Hvis du gerne vil medbringe et godt cykelkort, når du skal køre ruten, så husk at tjekke vores guide til at vælge det rigtige cykelkort.

Relaterede ture

Skriv en kommentar