Det er vigtigt at vælge den rigtige cykelhjelm og størrelse til dit barn. Jeg har skrevet en guide til, hvordan du vælger den rigtige cykelhjelm til dit barn.

I denne guide går jeg i dybden med følgende spørgsmål:

  • Hvordan måler du dit barns hovedstørrelse?
  • Hvilken cykelhjelm størrelse passer til dit barn?
  • Hvordan får du cykelhjelmen til at sidde rigtigt?

Hvordan finder jeg den rigtige størrelse på cykelhjelm til dit barn?

Uanset om du skal bruge en cykelhjelm til cykling, rulleskøjter, løbehjul eller skateboarding, er cykelhjelmen vigtig. Men hvis cykelhjelmen skal virke, så skal den have den rigtige størrelse.

En cykelhjelm må aldrig være for lille eller for stor. Heldigvis kan de fleste cykelhjelme stilles ind og ud, så det er rimelig let at finde en cykelhjelm, der passer til dit barns hoved.

Hvordan måler jeg størrelsen på mit barns hoved?

Når du skal finde den rigtige størrelse cykelhjelm til dit barn, så er det en fordel at kende dit barns hovedmål.

I nedenstående skema kan du se, hvad det gennemsnitlige hovedmål er for børn i forskellige aldre.

Men det er allerbedst, hvis du selv måler dit barns hoved.

Det nemmeste er at tage et målebånd og måle rundt om barnets hoved. Hvis du ikke har et målebånd, kan du sagtens bruge en snor eller lignende og så måle snoren med en tommestok bagefter.

Når du måler barnets hoved, skal du måle hele vejen rundt. Målebåndet skal sidde ca. 1 cm over ørerne og ca. 2 cm over øjenbrynene.

Det antal centimeter du måler rundt om barnets hoved, er barnets hovedstørrelse.

Når du måler dit barns hovedomkreds er det vigtigt, at du bruger et målebånd som du placerer lige over øjenbrynene og måler hele vejen rundt om hovedet.

Hvornår skal børn have cykelhjelm?

Cykelpartner.dk skriver, at man en baby typisk fra 9-10 måneders alderen selv kan sidde og har stærke nok nakkemuskler til at kunne være med på cyklen. Derfor har jeg også startet guiden til hovedstørrelser for børn omkring den alder.

Du skal naturligvis altid starte med relativt korte ture, da det er hårdt for babyens ryg og nakke at skulle sidde oprejst i en cykelstol samtidig med vægten fra cykelhjelmen og alle bevægelserne fra cyklerne.

Størrelsesguide: Hovedmål for børn

Jeg har lavet et skema med børns typiske hovedstørrelser. Skemaet er gennemsnittet for hovedmål ud fra alder, som kan bruges vejledende til at finde den rigtige størrelse.

Dette skema er vejledende, da vi er bekendt med, at hovedstørrelser kan variere. Dog håber vi, at den kan være behjælpelig til, at du kan finde den helt perfekte størrelse til dit barn.

Her ses skemaet for gennemsnittet af hovedmål ud fra alder, som kan bruges vejledende til at finde den rigtige størrelse.

Alder Hovedstørrelse
6-9 mdr 44-46 cm
9-12 mdr 46-47 cm
12-18 mdr 47-48 cm
18-24 mdr 48-50 cm
2-4 år 50-52 cm
4-6 år 52-54 cm
6-7 år 53-57 cm
7-12 år 54 - 60 cm
12+ 54-65 cm

Du kan se de samme værdier i denne grafik:

Hovedmål for børn og størrelsesguide. Kilde: Luksusbaby.dk og cykel-partner.dk

Hvilken cykelhjelm størrelse skal mit barn have?

Når du har fundet barnets hovedstørrelse, skal du sammenligne det med størrelserne på cykelhjelmene.

Du skal være opmærksom på, at cykelhjelme findes i lidt forskellige størrelser i de forskellige mærker. Jeg har samlet nogle af størrelserne her under. Cykelhjelme kan for det meste spændes ind og ud, så de er rigtig lette at justere. Du skal dog være opmærksom på, at nogle mærker, stilles ind og ud ved at skifte det indvendige indlæg og ikke bare lige kan justeres ind og ud.

Cykelhjelmene kan spændes godt ind, også med remmen under hagen, så den kan sidde rigtigt.

Størrelsesguide for Puky cykelhjelme

Puky cykelhjelm findes i følgende størrelser:

Alder Størrelse
8 mdr - 3 år 46 - 51 cm
3 år til 7 år 52 - 58 cm

Hvis dit størrelsen på dit barns hoved ligger lige på grænsen, så anbefales du at tage den store størrelse. Hvis du skal bruge større cykelhjelme, så er Pukys cykelhjelme altså ikke så anvendelige.

ABUS Youn-I Cykelhjelm

Super smart hjelm i blåt design. Hjelmen er støbt med In-Mold teknologi, der giver den flotteste finish samtidig med, at det giver den bedste sikkerhed. Det gør denne hjelm optimal til både BMX, MTB, skateboard og rulleskøjter.

Køb her

Størrelse på Nutcase cykelhjelme

En del af Nutcase cykelhjelme har et spænde der kan stilles i følgende størrelser:

Alder Størrelse
8 mdr - 3 år 47 – 50 cm
3 år til 7 år 48 – 52 cm

Nutcase - Street MIPS

Denne ‘Street MIPS’ cykelhjelm fra Nutcase beskytter dit hoved ekstra i tilfælde af styrt på cyklen. Hjelmen er udstyret med MIPS-teknologi, som er en ekstra fleksibel skal inden i hjelmen, som minimerer risikoen for at pådrage sig en hjernerystelse.

Køb cykelhjelm

Hvordan får jeg hjelmen til at sidde rigtigt?

Det er forskelligt fra cykelhjelm til cykelhjelm, hvordan du får den til at sidde rigtigt efter, at du har valgt den rigtige størrelse.

størrelse og indstilling af cykelhjelm til børn
Hvis du kan indstille cykelhjelmen rigtigt, så ved du om cykelhjelmen passer i størrelsen til dit barn. Kilde: cykelpartner.dk

Her har du tre tommelfingerregler for at få hjelmen til at sidde rigtigt:

  1. Hjelmen skal passe til hovedets omkreds
  2. Hjelmen skal altid sidde helt vandret på hovedet
  3. De forreste stropper skal gå lodret ned og stropperne skal sidde godt til, når spændet omkring hagen lukkes

Det er også derfor, at det er vigtigt, at din cykelhjelm har den rigtige størrelse. Du kan læse mere om, hvordan en cykelhjelm skal sidde hos fribikeshop.dk, hvor du også kan købe en masse lækre cykelhjelme.

Hvordan vælger jeg en cykelhjelm til mit barn? 4 tips!

1) Er hjelmen CE-mærket?

CE-mærket sikrer at hjelmene er testet ud fra nogle fælles standarder. Hvis du køber en hjelm i en dansk butik er de typisk CE-mærkede, men tjek det for en god ordens skyld.

2) Hvordan virker spændet?

Det er lykkes mig flere gange at få mit barns hageskind til at blive klemt, når jeg skulle lukke spændet under hagen. Jeg har fundet ud af, at det allerbedste er, når barnet kigger opad, så jeg tydeligt kan se, hvad jeg laver.

Men Nutcase har også en ret smart feature med en magnetisk lås under hagen, hvilket gør det lidt lettere at undgå, at hageskindet ender inde i spændet. Nutcase låsesystem virker naturligvis lige så godt som en kliklås. For at åbne låsen skal man trække den til siden og ikke væk fra hinanden.

3) Har hjelmen en god pasform?

Cykelhjelme kan indstilles på flere forskellige måder, så den kommer til at sidde godt på hovedet.

Men alle mennesker er forskellige, så det er en god ide, at dit barn prøver cykelhjelmen. Jeg har prøvet at købe en ret fedt - og relativt dyr hjelm - som sad virkelig dårligt på min datters hoved. Heldigvis sad den nogenlunde på min anden datters hoved.

For at cykelhjelmen beskytter som den skal, skal hjelmen være indstillet og sidde korrekt.

4) Cykelhjelmen skal pynte

Du kan få cykelhjelme til børn i mange flotte farver og med forskellige mønstre. Du finder også et udvalg er skaterhjelme, der har et mere sporty look end den klassiske flade cykelhjelm. Det kan være en rigtig god ide at lade dit barn være med til at vælge cykelhjelmen og størrelsen på den.

Børn er rigtig gode til at bruge cykelhjelme, men det bliver bare endnu lettere, når barnet selv er med til at vælge, og cykelhjelmen er flot.

Fribikeshop.dk skriver, at

Undersøgelser viser, at mange børn er rigtig gode til at bruge hjelm, men fra 10-års alderen begynder det at gå ned ad bakke og færre børn bruger hjelm fra denne alder og opefter. Det vil vi hos Fri BikeShop selvfølgelig gerne være med til at ændre, da vi mener, at en cykelhjelm bør være allemandseje.

Fribikeshop.dk

Du kan tjekke meget mere cykeludstyr.

Hvor kan jeg købe cykelhjelme til børn?

Hvis du er på udkig efter cykelhjelme til børn, så kan du kigge hos nogle af vores samarbejdspartnere. Vi får en lille kommision, hvis du vælger at købe din cykelhjelm der. Vi har kun gode erfaringer med de virksomheder, vi samarbejder med.

barn med cykelhjelm i den rigtige størrelse
En flot cykelhjelm passer altid lidt bedre i størrelsen, når barnet selv skal sige det.

Skriv en kommentar